Erfaringerne har vist, at maskinmesterfunktionen i Cen-tralpostbygningen yder bedre arbejde end tilsvarende pri-vate firmaer.

Næsten fejlfri teknik

- Hele Maskinmesterfunktionens eksistens er bygget op på den forebyggende vedligeholdelse. Trods dette sker der ind i mellem havari, men det forekommer sjældent nu, siger lederen af

- Vore folk i Centralpostbygningens Maskinmesterfunktion kan handle på egen hånd. Vi ansætter folk, som har været ude på dybt vand og som har klaret det - for sker der et havari på et teknisk anlæg, skal vi kunne handle hurtigt og træffe en lang række beslutninger på egen hånd. Derfor ansætter vi folk med håndværker-uddannelse. Man skal derudover have en specialviden som tjenestestedet forestår, siger overmekaniker og arbejdsleder John Lundberg, der er uddannet elektriker.

Overmekaniker Kjeld Andreasen, der er uddannet klejnsmed, tilføjer: Havde jeg været ansat i det private erhvervsliv, havde jeg måske stået og lavet den ene aftræks-kanal efter den anden. Det ville ikke være særligt interessant. Her i Maskinmester-funktionen er arbejds-opgaverne meget mere varierede, omend man efterhånden opdager, at det er de samme 100 ting, der går igen.

Det kan datamaskinen RC 8.000. Den er programmeret til at sørge for, at hver enkelt af de 50.000 checkpunkter efterses til den fastsatte tid. Gennem edb-programmet tilrettelægges arbejdet over en 6-års periode for 130 mennesker sådan, at hver enkelt er fuldt beskæftiget arbejdsdagen igennem og sådan, at alle tekniske anlæg vedligeholdes, så fejl forebygges. Hver uge udskriver datamaten 330 arbejds-sedler, som hver indeholder 1-6 arbejds-operationer, som kan tage fra 15 minutter til 30 timer at udføre.

Maskinen skal have melding tilbage om, at arbejdet er udført. Ellers udskriver den en ny seddel, at det og det arbejde ikke er udført... Kun én mand, montør Preben Sørensen, er beskæftiget med at udskrive arbejdskort, bære dem ind til overmekanikerne og melde tilbage til maskinen, og han har endda tid til overs til at lave visse former for statistik.

Maskinmesterfunktionen, maskinmester A. H. Grubjerg.

Da postterminalen blev indkørt, var der havari tre gange om ugen. Nu er de mange havarier fortid. »Vi har koncentreret os om at få postterminalen til at fungere. Nu fungerer teknikken«, siger Grubjerg.

- Vi er kommet væsentligt ned i fejl nu, siger overmekaniker og Teknikerforeningens kredsformand under Postteknisk Kontor, Sv. Erik Larsen og fortsætter:

- Transportbåndene i postterminalen og pakkepostkontoret styres af 6 dublerede datamater og 7 mikrodatamater, og disse styres igen af RC 8.000.

Opstår der en fejl, giver RC 8.000 straks meddelelse om, hvor fejlen er opstået. I det forløbne døgn meldte den om 104 fejl. Men heraf er måske kun de 30 reelle fejl. Systemet fungerer nemlig så effektivt, at det registreres...

Teknikken bag terminalen

Maskinmesterfunktionen har bl.a. ansvaret for, at teknikken bag postterminalen fungerer upåklageligt. Afdelingens 12 maskinmestre, 12 overmekanikere, 75 faglærte mekanikere og 19 ufaglærte montører skal overvåge, vedligeholde, finde og rette fejl på ca. 3.900 forskellige tekniske anlæg, spændende fra en el-talje til 2.000 kr. til en kølemaskine til 1 1/4 million kroner.

Der er en 50.000 checkpunkter, som skal kontrolleres med jævne mellemrum. Nogle hver fjerde dag, nogle en gang om måneden, nogle kun en gang hvert 6. år.

Hvem kan huske, hvornår en mekaniker har været i en eller anden krog af den 9-etagers centralpostbygning i København eller i en af de 44 øvrige bygninger på Sjælland eller om et bestemt kontrolpunkt på de ialt 18 km. transportbånd i postterminalen, pakkepostkontoret og de sjællandske postkontorer blev efterset til tiden?

Overmekaniker Jørn Kartman Christiansen ved skærmterminalet, hvor datamaskinen melder om de fejl, der løbende opstår i Central-postbygningens tekniske anlæg.

som en fejl, når vi stopper en maskine

eller drejer på en omskifter, sådan som

vi kan blive nødt til, for at passe vort

vedligeholdelsesarbejde. Videre bliver

fejmeldingerne delt i tre prioriteter:

Prioritet 1, som skal rettes straks, pri-

oritet 2, som udbedres straks, hvis vi

har en mand ledig. Ellers undersøger

vi fejlen for at se, om det er nødvendigt

at fare ud med et samme. Prioritet 3,

som udbedres, når vi får en mand le-

dig.

-Af de 104 fejl er 20 meldt som pri-

oritet 1-fejl, og heraf var der kun to

reelle prioritet 1-fejl, siger Sv. Erik

Larsen.

 — Og disse fejl skyldes oftest noget

driftsmæssigt: At en pakke eller et

brev er kommet i Klemme, at en pakke er pakket så dårligt, at den går i stykker (båndene er jo ikke beregnet til at transportere andet end hele pakker) eller at der hænger en løs sejlgarnsende, som sætter sig fast et sted under transporten. Disse fejl er ikke tekniske, siger maskin-mester Grubjerg.

Det ser de efter

Den 20. i måneden skal montørerne og

mekanikerne have at vide, hvad de

skal lave fra den 26. i måneden frem til

den 25. den følgende måned. Så i uge

13 blev arbejdssedlerne for uge 17 ud-

skrevet. Nogle vedligeholdelsesopga-

verer er så tidkrævende eller kræver stop

af anlæg, så det er nødvendigt at aftale

med den pågældende driftsledelse,

hvornår arbejdet må udføres. Det er

overmekanikernes opgave at lave disse

aftaler med driftsledelsen. Arbejdsti-

den er normalt fra kl. 7 til 15, men det

kan være nødvendigt at udfore en op-

gave i weekenden.

Udover vedligeholdelsesmandskabet er der døgnvagt. Vagttjenesten bliver sat ind på omgående at udbedre opståede fejl.

Maskinmesterfunktionen omfatter

bla. at holde øje med:

— Centralpostbygningens køleanlæg, som henter vand fra Københavns havn til at køle postgirokontorets,postterminalens  og edb-centrets dataanlæg.

Edb-centrets dataanlæg...

kan ikke tåle, at køleforsyningen af-

brydes over 5 minutter.

— Centralpostbygningens tre var-

mecentraler, som har en kapacitet sva-

rende til 630 parcelhuses forbrug samt

ca. 500 ventilationsanlag, luftbefugt-

ningsanleg m.v. Om vinteren hvor

luften er tør, fordi den er kold, spredes

dagligt 20 kubikmeter kemisk rent

vand i luften i Centralpostbygningens

lokaler for at øge luftfugtigheden og

dermed gøre luften behageligere at ar-

bejde i. Det kemisk rene vand laver

man selv ved bl.a. at afkalke Køben-

havns hårde vandværksvand.

— Over 1000 transportører med en

samlet båndlængde på 18 km, sorte-

rermaskiner, format- og brevvende-

maskiner, omsnøringsmaskiner.

— Skrive nye edb-overvågningspro-

grammer i takt med, at et teknisk an-

læg ændres eller udvides samt sam-

men med driftsledelsen vurdere, om

det måske et sted er nødvendigt med

hyppigere, forebyggende eftersyn,

Vi er bedre end private

Maskinmesterfunktionen er en blandt

flere tjenesteområder i Centralpost-

bygningen i København. De andre er

Københavns postterminal, pakkepost-

kontoret, postgirokontoret, Køben-

havns overpostmesterembede, Vester-

bro Postkontor, generaldirektoratet

for Post- og Telegrafvæsenet, jernba-

nepostkontor 1.

Det står til en vis grad de sjællandske

postmestre frit for, om de vil benytte

Maskinmesterfunktionen eller private

firmaer. 

A. H. Grubjerg: Gennemgående

bedømmer vore kunder os som bedre

end de tilsvarende private firmaer.

Vore kunder er stort set tilfredse med os

og foretrækker at bruge os fremfor

private.

Postkontorerne vil gerne have os med til at opstille nye anlæg, Så går arbejdet bedre end når private firmaer opstiller anlæggene, er deres erfaring.

Vi har også stort set en god arbejds-

kraft, vi kan være tilfredse med. Da det

tidligere kneb med at få arbejdskraft,

lod vi, for at tiltrække de rigtige folk, i vidt omfang fremmede entreprenører

udføre de mere kedelige opgaver og

beholdt det mere spendende arbejde

for os selv. Nu er konjunkturerne

anderledes end for 10 år siden. I fjor fik

vi 400 ansøgninger til lr. 9-stillinger, i

år 250 ansøgninger til 5 lr. 9-stillinger.

Det er også nødvendigt, at vi har en

god, stabil arbejdskraft, da den enkelte

mand er meget overladt til sig selv. De

fleste arbejder udenfor arbejdsleder-

nes direkte overvågning, siger maskin-

mester A. H. Grubjerg.

Maskinmesterfunktionen er en selv-

stændig serviceenhed, hvis største en-

keltopgave er at betjene posttermina-

len. Men alene postterminalen ønsker

at få teknikerne direkte underlagt sig.

Dette organisatoriske spørgsmål skal

generaldirektoratet tage stilling til på

et direktionsmøde 22. maj.

Maskinmester Grubjerg og kreds-

formand Sv. Erik Larsen er ikke i tvivl:

Vi ønsker at fortsætte som en selvstændig serviceenhed, der yder kvalificeret arbejde, siger de.